Mandag d. 23. april 2012

Mandag d. 23. april 2012


Det var meningen at vi idag ville måle absorbans på fortyndingsrækken, og ligeledes på de 57 meccerationsmetoder og de sidste to perkolationsmetoder. 
Dette kunne vi ikke da spektrofotometeret ikke virkede. 
Derudover var meccerationsmetoderne fordampet, hvilket ikke er helt forståeligt.

_______________
Hvad lavede vi:
Vi startede med at lave en visuel prøve så, og på den måde undersøge hvilken en af meccerationsmetoderne der gav mest. Dette gjorde vi ved at tage billeder og sammenligne disse, og ud fra dette var det prøve C1, der gav mest og B2, der gav mindst.
Herefter hældte vi 5 ml. kloroform i hver meccerationsprøve, for at kunne sammenligne farvekoncentrationerne på denne måde. (Vi ville her have målt absorbans på dem og de to perkolationsprøver).

Det var nu meningen at vi ved hjælp af absorbansen ville måle på, hvilken konsistens af gulerødderne der var bedst. Da vi ikke kunne dette, bestemte vi det visuelt, ved at kigge på prøverne, og da det var F1, der var den bedste af perkolationsmetoderne, var det her revet gulerod. Ligeledes var de C1 der var den bedste blandt meccerationsmetoderne. Dermed kunen vi konstatere, at det var konsistensen revet gulerod uden saft der var den bedste.
Herefter satte vi perkolationsmetoden F4 over (50 g. revet gulerod og 100 ml petroleumsether). vi observerede her at væsken blev helt gult. (se billede)

Herefter satte vi de tre meccerationsprøver over med henholdsvis:

A4: 50 g. revet gulerod u. saft m. 25 ml petroleumseter.

B4: 50 g. revet gulerod u. saft m. 50 ml petroleumseter.

C4: 50 g. revet gulerod u. saft m. 100 ml petroleumseter.

Hvad vil vi lave næste gang:
Næste gang skal vi måle absorbansen på samtlige prøver.
Derudover vil vi lave forsøg med gule, røde og hvide gulerødder.